Bygningsrådgiver / Bygningsingeniør / Konstruktør / Byggetekniker

Er du vores nye kollega?

Vi søger en bygningsingeniør eller konstruktør – erfaren eller nyuddannet, bosiddende på Sjælland – med stor interesse for at udføre bygningsundersøgelser, til en stilling i ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik, beliggende i Roskilde tæt på motorvej.

ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik a/s har igennem mere end 25 år været blandt landets førende rådgivende ingeniørfirmaer indenfor udførelse af byggetekniske undersøgelser. Vi er bl.a. specialiserede indenfor byggetekniske fugt- og skimmelsvampeundersøgelser, kortlægning af miljøfarlige stoffer, tilstandsvurderinger af klimaskærme, termisk indeklima, ventilation mv. Vi projekterer bygningsrenoveringer i naturlig forlængelse af vores udførte undersøgelser og bistår bygningsejer fra tilbudsindhentning til aflevering.

Som vores ny kollega bliver du en del af et dedikeret team på 8 kollegaer, som alle har været ansat i flere år. Vi arbejder intenst, men der er stadig plads til masser af humor.

Nogle af de ting vi vægter er, at du skal:

  • Kunne arbejde selvstændigt, da en stor del af din arbejdstid vil gå med udførelse af bygningsundersøgelser
  • Have gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt, da resultaterne af dine undersøgelser skal formidles på et højt fagligt niveau
  • Trives med en travl og dynamisk arbejdsdag, der indebærer daglig kundekontakt, og hvor du selv planlægger dine opgaver
  • Kunne stille egen bil til rådighed

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og til en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mikkel Larsen på tlf. 23 36 93 43.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 3. maj 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik a/s
Betonvej 15
4000 Roskilde
Roskilde Kommune, Danmark